De dæmpende signaler - forstå hvad din hund siger

For en art som lever i flok, er det vigtigt, at kunne kommunikere med sine egne. Både for at samarbejde på jagt, få ungerne sikkert frem fra hulen, og ikke mindst: have fred og ro med hinanden. Konflikter er farlige for flokdyr - det betyder skader på flokmedlemmer og en svagere flok – og ultimativt at flokken uddør. Fordi hundens forfædre, ulvene, levede tæt sammen i flok, har flokkens individer været nødt til at indstille sig på, at undgå indbyrdes stridigheder for at kunne overleve.

Op gennem tiden har ulve og hunde udviklet et utroligt kommunikationsnet, som har gjort dem i stand til at undgå konflikter og bremse konflikter, hvis disse skulle opstå. Konsekvensen af kommunikationsnettet er, at hunden i dag, er en absolut mester i at kommunikere. Bl.a. anvender den såkaldte ”dæmpende signaler”, for at løse konflikter, for at bekræfte et hyggeligt samvær med sin ejer samt for at ”dæmpe” sig selv i stressende situationer.

Hunde lever i en verden af sanse-indtryk: syn, lugt, hørelse. De er hurtige til at opfatte små detaljer - et lynhurtigt signal, en lille variation i væremåden, udrykket i vores øjne......Dyr er så signal-følsomme, at du f.eks. kan træne en hest til at følge sammentrækninger i pupillerne i dine øjne og få en hund til at lystre dit mindste vink ved hjælp af en visken - Så der er ingen grund til at brøle kommandoer og gøre sig dyb og hård i stemmen. Man siger, at hunde kan lugte menneskers frygt. Jeg tror at, ligegyldig, hvor godt du forsøger at skjule, at du er bange, sur eller irriteret, så kan din hund læse din sindstilstand på dit kropssprog. Jo – at have hund, er en god øvelse i selvbeherskelse.

Det er som en helt ny verden, der åbner sig, når du kan tyde din hunds dæmpende signaler og ved, hvordan du skal reagere på dem. Så er det for alvor, at du bliver i stand til at kommunikere med din hund. Det tager tid, at blive god til at observere og læse sin hund, men det er besværet værd.

Det er en norsk kvinde, Turid Rugaas, som har beskrevet hundens dæmpende signaler mest detaljeret. Ifølge hende, findes der omkring 30 forskellige dæmpende signaler, måske flere. Nogle hunde bruger kun en del af signalerne, mens andre hunde har et utrolig rigt "sprog" og bruger hele repertoiret. Mange af de dæmpende signaler, er adfærd, som hunden også bruger i andre sammenhænge. Det vil sige, det er ikke hver gang, at hunden snuser i jorden, at den dæmper. Det er først, når signalet er en del af en kommunikation med andre, at det bliver til et dæmpende signal. Hunden kan også bruge flere af de dæmpende signaler på samme tid.

Hvalpe fødes ikke med et færdigt sprog. De fødes med evnen til at lære sproget. Selve sprog-udviklingen starter, efter hvalpen er født, men dæmpende signaler ses faktisk tidligt hos hvalpe. Allerede fra 7 timers alderen gaber hvalpe, når de bliver løftet op. Efter 7-10 ugers alderen kan de hele repertoiret af dæmpende signaler. Det er hundemoderen, som giver hvalpene de første lektioner. Men også omgangen med kuld-søskende er med til at opbygge sproget. Hvalpe har godt af at omgås andre hunde allerede hos opdrætteren. Når vi får hvalpen hjem, er det utrolig vigtig, at vi fortsat giver den mulighed for at omgås andre hunde og træne sit ”hundeordforråd”. Det går ikke, at vente til hvalpen er færdigvaccineret som 16-uger, så går man glip af en meget værdifuld tid. Hvalpen skal så hurtigt som muligt ud og møde andre hunde.

Hvalpen skal møde forskellige slags hunde, fordi mange af de hundetyper, vi har skabt, har et lidt ’forkvaklet’ sprog, på grund af deres anatomi. Mange terriere har, for eksempel, haler som antenner på radiobiler, hvilket normalt betyder, at hunden er meget selvsikker. Den engelske Bulldog har en meget flad snude og snorker meget, når den bevæger sig. Det opfattes af mange hunde som en knurren og kan ende i et slagsmål. Også hunde med kuperede haler eller ører, pels ned i øjnene m.m. hæmmes sprogligt, fordi både hale, ører, øje m.m. er vigtige kommunikations-redskaber. Hvalpen skal altså lære, at der findes forskellige måder at meddele sig på, så den ikke bliver enten bange for de andre hunde eller aggressiv over for dem.

Problemet
Hunde meddeler sig hovedsagelig gennem kropssprog og mimik. Det er her, detaljerne kommer frem. Lydene bruges mest til grovere meddelelser og til at understøtte et visuelt budskab. Hos os mennesker er det omvendt. Vi kommunikerer hovedsagelig gennem det talte sprog. Hundene bruger deres signalsystem/kommunikationsnet (bl.a. de dæmpende signaler) overfor os mennesker, fordi det slet og ret er det sprog de kan – og de tror, at alle kender det. Når hunde har ”sprogvanskeligheder” skyldes det ofte, at mennesker misforstår hunden – den bliver straffet for noget forkert. Mange tror, at hunden er født til at forstå, hvad de siger. Det kan være svært at acceptere og forstå, at betydningen af hvert eneste af de ord, vi bruger til vores hunde, først skal indlæres. Når vores hunde reagerer på det, vi siger, reagerer de ofte på det kropssprog eller den mimik, vi bruger i forbindelse med ordet. For eksempel følges et ”nej” tit op af en foroverbøjet krop, stirrende øjne, en løftet pegefinger o.l. Så er det krops-signalet, som først indlæres hos hunden - først noget senere kan den skelne ordene og forstå betydningen af det.

Hvis en hund har vist dæmpende signaler, der gang på gang bliver overset af ejeren, vil hunden automatisk lade være med at vise dem – de virker jo ikke alligevel. Derfor vælger hunden ofte at undertrykke signalerne eller helt at ignorere dem. Det er en farlig situation at havne i, da man kan risikere pludselig at have en hund, der ikke længere viser dæmpende eller afstandssøgende signaler – men bidder først og spørger bagefter! Ved at overse din hund, når den dæmper dig, eller til og med straffe den for det, vil du gøre utrolig stor skade. Nogle hunde stopper ikke bare med at bruge signalerne overfor mennesker, men også overfor andre hunde (bliver asociale). Andre bliver så fortvivlede og frustrerede, at de bliver aggressive, nervøse eller stressede.

Hvis din hund kun viser få, eller slet ingen, dæmpende signaler, kan det også skyldes stress. Når stressniveauet bliver for højt hos en hund, kan den ikke vise dæmpende signaler fordi hjernen hurtigt ”kobler fra” – ligesom hos mennesker, der bliver stressede/nervøse. Så hvis din hund ikke viser dæmpende signaler, kan det være, at du skal fokusere på, hvad der evt. stresser din hund i hverdagen og fjerne årsagen, så din hund igen kan finde sit ”sprog” frem.

Et typisk eksempel
Far råber på Fido, og har lært til hundetræning, at han skal være bestemt og dominant i stemmen, så Fido ved hvem der er chefen. Fido opfatter fars stemme som aggressiv, og som den hund han er, giver han øjeblikkelig et dæmpende signal tilbage, for at få far til at stoppe med den aggressive adfærd. Fido slikker sig måske om munden, vender sig væk eller stopper og snuser i jorden - med det resultat, at far bliver rigtig vred, fordi han opfatter Fido som trodsig, dominant og ulydig. Fido får straf for sine forsøg på at dæmpe far.

Dette er et helt typisk eksempel fra hverdagen for mange hundeejere.

Hvordan bruger hundene de dæmpende signaler ?

At gabe
Når hunden gaber, betyder det langt fra altid at den er træt. Vi mennesker kan også gabe, hvis vi er nervøse eller stressede. Hunden kan gabe, når nogen bøjer sig over den, når man bliver vred i stemmen, når nogen skændes og råber højt, når den sidder hos dyrlægen, når nogen kommer gående direkte imod den, når man beder hunden om at gøre noget, den ikke har lyst til eller ikke forstår, når man træner for længe så den bliver træt, når man har sagt NEJ til noget eller oplever noget, der gør den usikker og mange andre situationer i dagligdagen. Hvis hunden gaber i forbindelse med en ”omfavnelse”, betyder det, at den ikke bryder sig om den meget tætte kontakt. Prøv at vende dit hoved væk fra hunden, når du kæler med den – rør altid den side af hunden, der er tættest på dig. Hunden kan også finde på at gabe, når den er stresset af glæde og forventning - f.eks. ved døren, når I skal ud på tur, i denne situation dæmper den sig selv.

Truende signaler (gå direkte mod, bøje sig over, gribe ud efter, holde fast, stirre i øjnene, bevæge sig mod hunden med stor fart osv.) vil altid få en hund til at bruge et dæmpende signal. Da der jo findes ca. 30 af dem, er det ikke sikkert du får et gab at se - nogle hunde vil gabe, mens andre hunde vil bruge et helt andet signal.

Alle hunde kender alle signalerne. Når én hund gaber og vender hovedet, så vil hunden den "snakker" med måske slikke sig om snuden og vende hovedet til siden - eller noget helt andet.

Signalerne er internationale og universelle. Alle hunde over hele verden har det samme sprog. En hund fra Japan vil kunne blive forstået af en Elghund fra en isoleret dal i Norge. Ingen problemer med sproget der!

At slikke sig om munden/smaske
...er et andet signal som bruges meget. Specielt sorte hunde, hunde med meget hår i ansigtet og andre med lidt mindre mimik end lyse ansigter, tydelige øjne og lange snudepartier, bruger meget de dæmpende signaler. Men alle kan bruge det, at slikke sig om munden, og alle forstår det - uanset hvor hurtigt slikket er. Det er lettest at se et lille hurtigt slik, når du ser hunden forfra. Derfor er det bedst at se hunde forfra hvis du vil observere netop dette signal. Nogle gange er det bare en lynhurtig lille tungespids som stikker ud af munden. Men andre hunde ser det, kender det og svarer. Et signal får altid et signal tilbage. Når du først har lært at se det, så vil du også kunne se det på andre hunde end din egen, når du går tur. Hunden kan slikke sig om munden/smaske, mens vi kæler for den. Dette kan være for at bekræfte det hyggelige samvær, den synes vi har sammen. Det kan også være fordi den føler den tætte kontakt er for overvældende. En god regel er derfor, ikke at tillade, at hunden bliver krammet, eller at afbryde det, når du ser, at den begynder at lave dæmpende signaler.

Se væk/vende hovedet væk / vende sig væk
En hund kan se væk, vende hovedet bare lidt til siden, vende hele hovedet til siden eller vende sig helt væk med ryggen og bagen til. Det er måske de signaler du vil se mest hos hunde. Ofte er der tale om, at hunden kun kigger væk en brøkdel af et sekund. Så det gælder om at være meget opmærksom.

Du kender sikkert situationen. Du sidder i sofaen om aftenen og får pludselig lyst til at kæle med hunden. Du vil gerne nusse den på de bløde ører og se ind i dens smukke brune øjne. Og hvad sker der? Hunden vil kun kløes på rumpen. Hvad er det egentlig, som sker her? Jo, hunden viser dig faktisk venlighed, ved at vende sit våben – dens tænder – væk fra dig. Det er et dæmpende signal – og faktisk et meget kraftigt et. I denne situation viser hunden dig nok mest venlighed, og ikke at den dæmper hverken aggression, usikkerhed eller overivrighed. Det kan f.eks. også forekomme, når vi sætter os ned til hunden og virker for overvældende f.eks. kigger den i øjnene, smiler eller lign. Hunden viser, at den ikke bryder sig om situationen og at den er venlig, ved at kigge væk og evt. vende hoved bort. Vi kan vise, at vi ligeledes er venlige ved f.eks. at gabe, smaske, lave smalle øjne og i øvrigt undgå at bøje os over hunden. Sandsynligvis vil den også dæmpe dig ved at vende hovedet væk, hvis du bøjer dig ned mod din hund eller ind over den under indkald eller i ’sit’ og ’dæk’ øvelser. Mange hunde vender også hovedet væk, når man vil tage billeder eller video af dem. Nu ved du hvorfor.

Når nogen kommer gående direkte mod din hund, vil den sandsynligvis vende sig væk på en af disse måder. Når du virker vred, sur, aggressiv eller truende, vil du også kunne se nogle af disse signaler. Ligesom hvis nogen har for stor fart på mod hunden, stirrer eller virker truende på en eller anden måde, vil hunden ofte vende sig hurtigt væk. Ofte vil hunden først bruge det at vende siden til, og hvis det ikke virker, vil den vende ryggen/bagdelen til og evt. gå den modsatte vej. Faktisk kan man sige, at der er flere dæmpende signaler her, som kan gradbøjes nogenlunde sådan: 1. Ikke have direkte øjenkontakt, 2. Kigge væk og evt. dreje hovedet lidt, 3. Vende siden til, 4. Vende ryggen/bagdelen til og gå den modsatte vej.

En anden klassisk situation, hvor hunden vender sig væk, er, hvis den møder en lidt usikker hvalp. Her kan du opleve, at hunden pludselig vender omkring, mens den er på vej hen for at hilse på hvalpen. Det opfattes tit som om, at hunden er uinteresseret i hvalpen, men faktisk er den i færd med at fortælle hvalpen, at den er fredelig og ikke har fæle hensigter. Voksne hunde bruger meget det, at vende siden til, i deres omgang med hvalpe og unghunde. Hvis en hvalp eller unghund for eksempel plager en voksen hund meget, vil den voksne ofte vende siden til og blive ved, indtil legen stilner af. Det misforstås ofte, og folk tror, at hunden er alt for overbærende over for den vilde hvalp og ikke ’evner’ at sætte den på plads. Men faktisk er den i fuld gang med at opdrage på hvalpen/unghunden – bare på hundesprog.

Du kan også bruge signalet i forhold til din egen hund. Du kan vende siden eller ryggen til, hvis du har brug for at dæmpe din hund. Det er for eksempel meget effektivt, når du skal lære din hund at komme på indkald, hvis du ser væk eller stiller dig med siden til den. For ikke at virke truende på nogen måde, kan man starte indlæring af indkald med hvalpe ved: først at sidde på hug med ryggen til hvalpen, når du kalder, så hug med siden til, så på hug med front mod hvalpen, mens du kigger til den ene side osv. Du kan også bruge det i situationer, hvor din hund er blevet bange for dig af en eller anden grund. Og brug det altid, når du hilser på fremmede, lidt usikre hunde, eller hvis en hund kommer farende mod dig og gør eller hopper op.

Det er en suveræn måde at løse konflikter på og bruges meget af alle, både hvalpe og voksne, gamle og unge. Lad din hund få lov til at gøre det! Hunde er eksperter i problemløsninger - den ved hvordan den skal kunne løse en konflikt. Hunden bruger dette signal til at fortælle, at den synes, en situation er ubehagelig, eller at den er venligsindet og ikke udgør nogen trussel. Du kan bl.a. også observere, at din hund vender hovedet væk, når den hilser på en fremmed hund. I den situation vil hundene aldrig se direkte på hinanden.

Gå imellem/splitte op
Vores hunde bruger det at ’gå imellem’, når de løser konflikter. Det vil sige, at de går ind og bryder en tæt kontakt mellem to hunde, en hund og et menneske eller to mennesker, ved at gå eller stille sig midt imellem de ’stridende’ parter. Et klassisk eksempel er kæreste- eller ægteparret, som står og omfavner hinanden. Men fordi omfavnelse og tæt kontakt, set med hundens øjne, er en konfliktsituation eller en situation, som kan udvikle sig til en konflikt, går den ind og dæmper ”aggressionerne” ved at gå imellem parret. Mange mennesker misforstår det og tror, at hunden er jaloux.

Hunden bruger det, at gå imellem eller splitte op, i mange forskellige situationer: når du krammer venner og familie, sidder tæt sammen med andre i sofaen, og når andre hunde kommer for tæt på dig eller andre i familien (flokken). Også når to hunde – især unghunde - leger lidt for vildt og voldsomt sammen, kan en lidt ældre hund tage en tur ind imellem dem, så der igen kommer ro over gemytterne. Det kan derfor være en god idé, at have en ældre hund med sig, hvis man underviser et hvalpehold. Den kan gå ind og forhindre, at en hvalp bliver mobbet af andre hvalpe, ved blandt andet at splitte op og stille sig imellem. Men det kræver, at man har en meget sprogsikker hund, som løser konflikter uden at være truende – ellers risikerer man, at hvalpene får dårlige oplevelser og bliver bange for andre hunde.

Der er mange situationer, hvor du selv kan bruge det at splitte op og gå imellem. Men det er vigtigt, at du gør det korrekt. Du må ikke optræde truende, og du skal være rolig i dine bevægelser og undgå direkte øjenkontakt. Hvis der er optræk til en konflikt mellem to hunde og du splitter dem op ved at gå imellem, skal du sagtne farten, når du går ind mellem hundene. Det kræver, at du er forudseende og griber ind i god tid, inden hundene kører op, og mens der er god afstand imellem dem. Når du stiller dig imellem din hund, hvis den er bange eller utryg ved noget, er det en god idé at stå med ryggen til din egen hund. Det kræver lidt øvelse, men alle kan lære det. Prøv også at lægge mærke til, hvor tit din hund egentlig løser konflikter ved at ’gå imellem’ og lær af dens måde at gøre det på.

Hvis du har en hund, som gør af andre hunde eller mennesker, kan du stille og roligt stille dig imellem hunden og det, den gør af, med ryggen til din egen hund. Du kan også bruge det at stå imellem, når du skal lære din hvalp, at der er noget, den ikke må. Hvis den for eksempel graver i potteplanten eller gnaver i noget den ikke må, stiller du dig imellem hvalpen og det, den bider i, og bliver stående, indtil hvalpen holder op med at forsøge at komme hen til det ’forbudte’. Det kan kræve en del tålmodighed, men som med så meget andet, er det det lange seje træk, som giver de varige resultater.

Gå i "legebuk/legestilling"
Hunden inviterer ofte til leg ved at gå i legebuk (ned i forbenene), logre med halen og hoppe lidt rundt. Det sker lige så ofte, at hunden står helt stille i legebuk-position, og bruger signalet til at ”berolige”/dæmpe nogen.

Dette signal er ofte dobbelt og kan bruges på mange måder - og mange gange vil en invitation til leg, i sig selv være dæmpende, fordi hunden ”ufarliggør” situationen og afleder med noget andet. Dette er et af de virkelig tydelige tegn, særligt fordi hunden ofte står nede i nogle sekunder, så du har en god mulighed for at observere.

Snuse i jorden
...er et meget brugt signal. I hvalpegrupper vil du ofte se det eller når du går ude med din hund, hvor nogen kommer mod jer eller på steder, hvor der sker meget, er meget uro og der pludselig dukker skræmmende ting op, som hunden ikke ved hvad er.

At hunden snuser i jorden, kan være alt fra en hurtig bevægelse ned mod jorden og op igen – til at gå og snuse ihærdigt i mange minutter.

Kommer der nogen mod jer på gangstien? Kik på din hund - Tipper den næsen ned mod jorden? Vender den siden til den som kommer og hvad gør hunden der kommer mod jer?

Selvfølgelig snuser hunden i jorden i mange andre situationer. Hunde snuser generelt meget, også bare for at "læse avisen" og hygge sig. Men af og til fungerer det som et dæmpende signal. Hunde er præ-programmeret til at bruge næsen, og det er den bedste fritidsbeskæftigelse de har. Det kan være svært at skelne, hvornår hunden bare snuser i jorden, fordi der er noget interessant, og hvornår det faktisk er et dæmpende signal. Men læs situationen i sin helhed og følg med! Hvis der er en anden hund i nærheden, kan det meget vel være et dæmpende signal.

Det sker tit at ejere ikke kan få deres hunde til at komme, når de kalder. Jo mere de hidser sig op, jo mere futter hunden rundt og snuser i jorden. Og behøver jeg nævne, hvor vred ejeren bliver? Når du bliver gal og irriteret over, at din hund ikke kommer når du kalder, hvis du syntes hunden går for langsomt og din hund så reagerer ved at gå endnu langsommere og snuse i jorden, ja – så er den måske i gang med at dæmpe dig.

Vi mennesker har lidt svært ved at bruge snusen i jorden som dæmpende signal – der er lidt langt ned. Men man kan bruge det at standse op, vende sig lidt omkring og studere et eller andet meget intensivt.

Gå langsomt
Hurtigt tempo mod en hund vil, af mange hunde, opfattes som truende adfærd. Hvis der kommer en jogger eller cyklist hurtigt mod jer, kan jagtadfærden hos hunden sætte ind og aktiveres ved synet af den løbende person eller cykel. Hunden kan også gå i forsvar, på grund af trusselen det indebærer, når nogen kommer frontalt og hurtigt mod den.Er en hund usikker, bevæger den sig langsomt. Vil du gøre en hund mere tryg, så må du bevæge dig langsomt.

Kommer din hund meget langsomt, når du kalder på den? Tjek dit tonefald - er du bestemt, dyb, irriteret eller vred i stemmen? Det er nok til at hunden ville dæmpe dig, ved at gå langsomt. Har du været vred på hunden en gang den kom, så kan det selvfølgelig være årsagen til, at den ikke stoler på dig, eller at du plejer at tage den i halsbåndet, hver gang du kalder den ind. Det er altid en god ide at kalde hunden til sig i løbet af en gåtur, bare for at gi’ et lille klap eller gi’ en godbid (fordi hunden kom, da du kaldte), så hunden ikke forventer at blive koblet eller taget i halsbåndet, hver gang den bliver kaldt hjem. HUSK: ”hjemme er ALTID er bedst” – Det vil sige, at man ALDRIG må skælde hunden ud når den (endelig) kommer på plads!

Se på din hund næste gang du kalder på den. Giver den dig et dæmpende signal mens den kommer, f.eks. bevæger sig langsomt eller kigger væk, så må du måske ændre noget i din egen opførsel (stemme/kropsholdning).

”Fryse"/stoppe op/lægge sig
At lægge sig ned er et stærkt dæmpende signal. Hunden kan vælge at stoppe op og stå helt stille eller lægge sig og være helt stille, hvis den f.eks. synes, at den hund den leger med, er lidt for voldsom. Hvis den ene hund bliver træt af legen eller synes, det går for vildt for sig, kan man ofte se, at den lægger sig pladask ned midt i det hele. Og hurtigt derefter er der så skabt ”ro i rækkerne”. Når hunden lægger sig ned i dæk-stilling har det ingenting med underkastelse at gøre. Hvis en hund ”underkaster” sig, lægger den sig med bugen i vejret. Hunden, der lægger sig med bugen mod jorden, dæmper.

Denne adfærd bruges imidlertid i flere situationer. Et andet eksempel kan være, at vi - fordi hunden ikke kommer, når vi kalder - hidser os op og dermed ændrer stemmeføring og kropssprog. Som reaktion på det, går hunden langsomt, stopper op og bevæger sig langsomt igen eller også lægger hunden sig ned, for at undgå en konflikt og dæmpe vores aggression. Desværre resulterer dette ofte i, at vi bliver endnu mere ophidsede, fordi vi tror, at hunden nu er trodsig. Bliver hunden trængt op i en konflikt af et menneske eller en anden hund, vil den ofte stå bom stille.

Din hund kan også bruge det, at lægge sig ned, for at dæmpe dig, hvis du går for hurtigt, for direkte evt. med foroverbøjet krop hen til den - F. eks hvis den ikke kommer, når du kalder og du går ud for at ”hente” den hjem, eller hvis du skal give den snor på eller kæle med den. For at undgå dette, kan du bevæge dig langsomt og i en bue hen til hunden, så virker du ikke truende med dit kropssprog. Du kan selv dæmpe din hund, hvis den f.eks. er for vild og ikke vil falde til ro i stuen, ved lægge dig ned på sofaen med en god bog eller foran tv’et = forholde dig roligt. Det vil indenfor kort tid sætte en effektiv dæmper på din hund.

Man kan også opleve, at hunde lægger sig ned for at dæmpe, når de møder andre hunde på gåturen. Du har måske oplevet det med din egen hund eller med fremmede hunde. Når man på afstand møder en anden hund, så lægger en af dem sig ned (i god afstand fra den anden hund) for så at rejse sig op og hilse, når den anden hund kommer tættere på. Det er dog ikke altid et dæmpende signal, når hunden lægger sig ned, når den møder andre. Det kan også ske som en del af hyrde/jagtadfærden - når byttet løber, så angriber hunden. Når byttet bliver stille, så stopper den (det ser vi ofte også med f.eks. katte).

Vældig ofte vil en hund stoppe op og stå roligt, når der kommer nogen mod den på vejen. Vil din hund stoppe op i sådan en situation eller gå langsommere - så lad den gøre det.

At sætte sig
Når hunden bruger det, at sætte sig ned, som et dæmpende signal, kan den enten bare sætte sig eller gøre signalet endnu kraftigere ved at sætte sig med ryggen til. Hunhunde bruger det ofte - at sætte sig ned med ryggen til - over for påtrængende hanhunde. Det får dem til at miste interessen ganske hurtigt (men der er jo altid en enkelt casanova eller to, der ALDRIG giver op J).

Hunden kan også bruge det, at sætte sig ned, for at dæmpe dig eller andre mennesker. Hvis du har en usikker hund eller en hund, som kan være aggressiv over for andre hunde, kan du bruge det, at få hunden til at sætte sig ned. I god tid inden den anden hund nærmer sig, får du din hund til at sætte sig foran dig, men med ryggen til den anden hund, når den passerer. Husk at have god afstand i starten. Når din hund er blevet mere tryg, kan du gradvist mindske afstanden til den passerende hund. Hav en masse godbidder, som du giver din hund stille og roligt, mens den anden hund passerer – det holder hunden fokuseret på dig, ikke på den anden hund der passerer.

Du opnår faktisk to ting ved dette: at din hund ikke stresser op over den anden hund, og at din hund får en positiv oplevelse (godbidderne) ud af ”mødet” med den anden hund. Man kan bruge denne øvelse meget, når man er ude og gå og kan se, at der kommer en hund, som man ved, hunden kan finde på at gø af eller jage. Det er en utrolig god måde at forebygge og løse eventuelle konflikter på.

Du kan også selv bruge det, at sætte dig ned, hvis din hund stresser, er overivrig eller lidt usikker og nervøs over et eller andet. I stedet for at skælde ud på hunden eller trøste den, sætter du dig bare stille og rolig ned, gaber måske lidt og foretager noget neutralt, uden at have opmærksomhed på hunden.

Denne øvelse kan også bruges til at få din hund til at stresse ned efter at have leget vildt med andre hunde, eller hvis du er ude at gå med andre, og der er brug for noget ro. Så sætter I jer stille og roligt ned, med hundene i snor, ignorere dem og i løbet af kort tid, vil der være ro i lejren. Det kan være en fordel i starten, at holde god afstand til hinanden. Øvelsen er også god som træning i at lære hundene at slappe af i andres selskab - hvilket er en vigtig ting for en hund at kunne.

Gå i bue
En hund, der er klog på hundesprog, kan nærme sig en anden - måske mere usikker hund – i en bue. Hermed viser den, at den ikke har fjendtlige hensigter. Hvis den derimod havde retning direkte mod den usikre hund – og måske endda havde fart på – kunne den usikre hund let misforstå situationen og opfatte tilnærmelsen som en trussel.

Når hunde bliver tvunget til at gå direkte/frontalt mod andre hunde/mennesker, reagerer hunden ofte meget voldsomt, fordi deres instinkt siger, at det er forkert - Ejeren siger som regel noget helt andet. Når man møder en anden hund direkte/frontalt, uden at hunden har mulighed for at gå i bue eller lignende, bliver hunden stresset og går ofte i forsvar. Man får måske en hund som gør, gør udfald og kunne ende med at blive aggressiv.

Hunde som har muligheden for det, går i bue udenom hinanden. Nogle hunde behøver en stor bue, andre bare en svag bue og nogle gør bare en antydning af en bue ved at bøje sig svagt mod ejeren. Dette gør hunde, når de er løse og frie til at gøre det, de ønsker - lad din hund få chancen til det samme, når den er sammen med dig - tving den Ikke "på plads" og lige frem - lad den få muligheden for at gå udenom den hunde den møder. Lader du hunden gå i slap line og selv vælge, vil du i mange tilfælde opdage, at hunden faktisk går lidt væk og udenom i stedet for at blive ”frustreret”. Dette er også grunden til, at du ikke selv skal gå direkte mod en hund, men i bue frem til den. Jo mere ængstelig eller aggressiv hunden er: jo større bue.

• "Smile" - enten ved at trække mundvigene op eller bagud, eller vise tænder på ”skikkelig” vis.
• Blinke med øjnene/knibe øjnene sammen.
• Logre - viser hunden andre tegn som ængstelse, dæmpning eller noget som ikke har med glæde at gøre, så betyder det, at logre med halen, ikke at hunden er glad, men at den vil dæmpe dig.
• Tisse - Mennesker sveder, når de er nervøse – hunde tisser. Det er ikke altid for at markere. En hund som kryber mod ejeren mens den tisser og logrer, viser 3 klare tegn på dæmpning - og frygt.
• Vil op og slikke i mundvigene/ansigtet - Hunden slikker først og ser derefter væk, da det føles forkert for hunden at være så tæt på dit ansigt.
• Sætte sig på andre (sker meget sjældent).
• Nogle hunde leger hvalpe, hopper og fjoller og kaster pinde rundt omkring sig, hvis de opdager en bange hund i nærheden. Det skal have, og har en dæmpende effekt.

Mødesituationer
En mødesituation mellem to fremmede hunde vil så at sige aldrig være præget af stærk underkastelse eller det folk kalder "dominant" adfærd. En mødesituation mellem to hunde vil i nogle tilfælde kunne arte sig sådan:

King og Prins får øje på hinanden på 150 meters afstand, og har retning mod hinanden. Med det samme de ser hinanden, begynder signalerne at give besked.

Prins stopper op og står stille ("fryser"). King begynder at gå langsommere mens han holder et lille øje ud af øjenkrogen på den anden hund.

Eftersom King kommer langsomt nærmere, begynder Prins at slikke ihærdigt sig om snuden og så vender han siden til King og begynder at snuse i jorden.

Nu er King kommet så tæt at han må gøre noget for at dæmpe endnu mere, og han går nu ud i en stor bue, med retning væk fra Prins, fortsat langsomt, og nu slikker han sig også om snuden. Prins sætter sig ned, og ser væk ved at vende hovedet kraftigt til siden.

På dette tidspunktet har hundene "læst" hinanden så godt, at de ved om de ønsker at tage nærkontakt eller om dette kan blive så intenst, at de foretrækker at gå væk fra hinanden.

Tving aldrig hunde til at hilse på hinanden
Lad dem få lov til at bruge deres sprog i sådanne situationer, så de føler sig trygge. Nogle gange går de hen og bliver venner, andre gange føler de, at det er bedst at holde afstand - de har jo allerede læst hinanden, det gør de på flere hundrede meters afstand. De behøver absolut ikke at være helt oppe i ansigtet på hinanden.

Jeg håber, du har fået noget ud af at læse om ”de dæmpende signaler”. Som Turid Rugaas siger: ”Vi må lære at forstå hundesproget, så vi kan forstå vores hunde. Det er kernen til et godt liv sammen”. Velkommen til en verden af hundesprog !

Jeg kan varmt anbefale alle, at købe:

”På talefod med hunden” af Turid Rugaas på www.Canis.no. En mere dybdegående forklaring af alle de dæmpende signaler.

Kilder:

Artiklen ”Kunsten å overleve - de dempende signalene” af Turid Rugaas

www.Hundeskolentrofast.dk - HundeNyt nr. 7/8