15.04.2012: Sidste nyt
Vi kan med stor glæde fortælle, at "Prince" - INTCH, NORDCH, DKCH(U), SECH(U), FICH, Verdens Vinder 2010, Europa Vinder 2011 & DKK Racevinder 2011 nu samejes mellem Kennel Churnwood og Kennel Don's. "Prince" kommer til at bo permanent hos os i Danmark.

 

Hvalpene fra E-kuldet stortrives og er snart 7 uger gamle. Her er lidt billeder fra vores fold samt besøg hos hvalpekøbere.
 









 

 

 

24.03.2012: Hvalpe med hvalpe på

Tiden flyver her på Ågårdsvej med 6 skønne hvalpe. De stortrives og udvider deres hunde-horisonter hver eneste dag. Vi kan konstatere at det er en herlig oplevelse at se far, mor og børn sammen i en glædesfuld hverdag – og der er flere hunde i huset der vil bidrage… Intet kan erstatte det at vokse op i en hundeflok med mange forskellige individer (nogle med lange ben og andre med fregner), hvor vi her i huset tydeligt kan se hvem der påtager sig hvilke familie-roller allerede nu.

Der er nu kommet ”øjne og ører” på de små og de små skarpe tænder er også begyndt at komme frem. Vi nyder at se den udvikling de går igennem og ser hvordan de hele tiden udvikler sig og lærer nyt. Hverdagen med vores hvalpe er altid nøje gennemtænkt, så vi sikrer at alle hvalpe får præcis de oplevelser der skal til for at de har det, de skal bruge i deres ”hunderygsæk”, når de skal ud og opleve verden. Det er nu det hele starter …





Balto og Søren laver hattrick
Igen må vi klappe af de to. For tredje gang er Balto og Søren blevet Dagens Bedste hund på Spaniel Klubbens Apporteringsprøve! Det er en ganske imponerende placering for en Welsh Springer Spaniel – faktisk ved vi ikke om der overhovedet er andre der har præsteret dette tidligere – hvis der er, er det bestemt ganske få. Det handler ikke kun om træning, men også meget om hvordan man som føre kan læse sin hund og forstår at skabe motivation for at samarbejde. Stort tillykke til Søren og Balto, der igen brillerer og imponerer! Balto har i øvrigt hvalpe hos Kennel Hunting Red i Næstved se mere på www.huntingred.dk

02.03.2012: Hvalpe!
I mandags fødte Esther 6 skønne hvalpe. Mor og børn stortrives i hvalpekassen og vi glæder os til at følge dem fremover. Du kan læse mere om mor og far under menuen - Hvalpe.

 
 
19.02.2012: På tur til Norge
Jan var (traditionen tro kan vi snart sige) et smut i Bø, Norge for at udstille Signe, Berta og Prince. Det gik lige efter planen. Berta blev BIM og fik det CACIB hun manlgede for at blive International Udstillings Champion. Signe fik certet og kan derfor nu blot vente til hun får det næste danske cert. efter hun nu er fyldt to år, for at få udløst championtitler fra Norge, Sverige og Danmark. Prince blev placeret som 2. bedste hanhund - slået af hans søn, som blev BIR fra junior klassen.

30.01.2012: Herlig start
Kristas 5-års fødselsdag, hvor det lykkedes hende at få en ekstra godbid og masser af hygge i sofaen.

I weekenden afholdt Spaniel Klubben den årlige dobbeltudstilling i Stoholm hvor vi havde tilmeldt Agnes, Berta, Signe og Prince. Vi startede dagen med at få overrakt pokaler og rosetter for henholdsvis Årets Welsh Junior 1 og 2 samt Årets Welsh 1 og 2 fra udstillingsåret 2011. Efter den lille ceremoni startede vi dinnershowet hvor Jostein Halvorson fra Norge skulle dømme. Han valgte, at gøre Prince til BIM og Agnes til BIR. I de afsluttende konkurrencer blev Prince placeret som BIS/BOS under dommer Alenka Pokorn fra Slovenien. Om søndagen fik Signe sit 11. cert og blev placeret som BIM mens Prince blev BIR under Alenka Pokorn. I de afsluttende konkurrencer blev Signe BIS/BOS mens Prince blev placeret som BIS-2. En herlig start på udstillingsåret 2012.



08.01.2012: Godt nytår
Så har vi taget hul på et nyt år og kan se tilbage på et fantastisk år. Helt særligt var oplevelsen af at Signe blev Verdens Vinder og vandt Gruppe 8 - junior på Verdens Vinder udstillingen i Paris – noget vi kan leve højt på meget længe…

Derudover kan vi fortælle, at NORDCH, DKCH(U), NOCH, SECH(U), KLBCH, DKV-11, Prag Winner 07 – Benton U Can Talk - "Berta" - sluttede 2011 af med bravour som årets Welsh Springer Spaniel i Spaniel Klubben. JWW Twigle One More Talk - "Signe" - snuppede pladsen som årets Junior Welsh.

Samtidig har vi haft (og har stadig) fornøjelsen af at have INTCH(U), NORDCH, DKCH(U), SECH(U), FICH, WW-10 & EuW-11 Don’s Paparazzi - "Prince" - boende. Han nyder livet med Team Churnwood og kommer også til at stikke snuden forbi et par udstillinger eller to i starten af året. Prince har boet hos os siden juli 2011 og har på den korte tid formået at sætte et solidt fodaftryk på DKK's udstillinger ved at blive Årets Racevinder 2011.

Vi glæder os til hvad 2012 vil bringe af hyggelige timer med vores hundevenner fra hele verden.
Copyright 2011 - Lotte Evers & Jan Buk | Ågårdsvej 6, Sdr. Jellinge, 4261 Dalmose - Denmark | Tlf.: +45 39 27 02 01 | kennelchurnwood@mail.dk